Allehelgensaften den 31. oktober er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.
Især i USA, men også i Skotland og Wales m.fl., er allehelgensaften (her kaldt halloween) en stor festdag, hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (trick or treat), hvilket i stor udstrækning kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark. Skikken med at udskære og dekorere orange græskar til skræmmende oplyste masker ved Halloween er langsomt ved at vinde større og større popularitet også i Danmark.
Placeringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november, som traditionelt er Allehelgensdag. I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.
Yndlings opskrifter:
Ingen opskrifter angivet
Tip! Hvad går Halloween ud på?
Ordet Halloween er en forkortelse af All-hallow-even, da det var aftenen på el. før "All Hallows' Day" (også kendt som Allehelgensdag). Helligdagen var en dag med religiøse festligheder i en række Nordeuropæiske og hedenske traditioner, indtil Pave Gregory III og Gregory IV flyttede den gamle kristne Allehelgensdagsfest fra d. 13 maj til d. 1 november. Allehelgensaften (også kendt som Halloween) blev egentlig til under et andet navn ("Samhain") som en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbrittanien. I det 19'ende århundrede tages traditionen med til Nordamerika af hovedsagligt irske, skotske og andre immigranter, som transporterede de forsk. versioner af traditionen med sig. I det 19'ende århundrede startede dagen ifølge kirken og den florentinske kalender ved solopgang. Skønt vi nu opfatter Allehelgensdag som værende dagen efter Halloween, så var begge på daværende tidpunkt opfattet som værende den samme dag.